Bastionen Ringsted
Bygherre: Ringsted Kommune
Arkitekt: ONV Arkitekter
Børneinstitutionen Bastionen i Ringsted ligner alt andet end en gængs børneinstitution.
Den godt 1.200 m² store bygning svæver på stolper på en bakke med smuk udsigt mod nord. Søjlerne løfter huset så meget, at børnene kan løbe under bygningen fra den nordlige til den sydlige legeplads, hvis de da ikke foretrækker at lege hule-lege under huset.

Midt under huset er der en bred trappe op til den store runde atriumgård, som gennemskærer bygningen og sender masser af lys ind i det store fællesrum.
Resultatet er blevet en miljømæssig meget forsvarlig løsning med en trækonstruktion, der er beklædt med galvaniserede stålplader, udstyret med vinduer i aluminium og forsynet med grønt sedum tag.

Projektet er er vundet i licitation og Scandi Byg a/s har haft hovedentreprisen på byggeriet, der blev gennemført på et halvt år og stod klar i august 2007.

Institutionen er tegnet og opført i samarbejde med Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter i Vanløse.

