AlmenBolig+
AlmenBolig+ er et nyt koncept, som KAB har udviklet og fået Velfærdsministeriets (nu Indenrigs- og Socialministeriets) godkendelse til at opføre.
Målgruppen er børnefamilier, der ønsker at yde en indsats i vedligeholdelsen af deres egen bolig og som samtidig ønsker at indgå i et socialt fællesskab.
Bevæggrunden for AlmenBolig+ konceptet er, at traditionelt nybyggeri er blevet meget dyrt.
Der må derfor tænkes i nye og utraditionelle baner, både når det drejer sig om byggeri og drift. Beboerne skal i fællesskab selv klare renholdelse og vedligeholdelse i boligafdelingen.
Det gælder bl.a. at slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne. Vinduer og døres beslag smøres og tagrender renses af beboerne selv. Hvis dette ikke sker i nødvendigt omfang, må boligorganisationen sætte arbejdet i gang, og huslejen vil så stige.

»
»
»
»